En Spændende Onsdag - 1. august


Kl. 11.00

Henrik Knudsen

Kaffestuen, Hal 12

 

Keramik

Hør en garvet keramiker fortælle om sine mange år med arbejde med keramik



Kl. 13.00

Kjeld Nielsen

Radiorummet, Hal 11

Radioens historie - fra krystalapparat til DAB+

Radioernes udvikling - med nye teknologier hele tiden - fra krystalapparatet til nutidens digitale radioer.



Kl. 13.30

Flemming Vibe

Kaffestuen, Hal 12

Tilføjelse til programmet

Hvordan et museum opstår

 

Fortællingen bygger mange interviews og på gennemgang af scrapbøger, gamle aviser og andet tilgængeligt – som blev til en bog om Bornholms Tekniske Samling.



Kl. 14.30

Kjeld Nielsen

Elværket, Hal 8

Opstart af Povlsker Elværk

Povlsker Elværk blev oprettet den 19. marts 1914. Der blev brugt mere end 30 tons kobbertråd til luftledningerne, der førte strøm ud til mere end 2000 lampesteder i Poulsker - men der var kun strøm 3 dage om ugen og kun i de tidlige morgentimer og nogle få aftentimer. Når der skulle tærskes, måtte landmændene aftale tidspunkter for tærskning, så der ikke blev startet flere tærskeværker samtidig - det ville overbelaste elværket. Hør mere om elværket og se det blive startet, så der kommer lys i lamperne.

 



Kl. 15.00

Bjørn Ørding-Thomsen

Kaffestuen, Hal 12

Piet Heins spilleplade - (vist nok) den første spillekonsol

Piet Hein havde i 1945 lavet et brætspil, der var en moderniseret udgave af det ældgamle spil NIM. Da den danske computer GIER var kommet på markedet, fik Piet Hein den idé, at et menneske kunne prøve at spille mod en almindelig computer. Vanvittigt - men Regnecentralen tog udfordringen op.




Bornholms Tekniske Samling: Det oplagte sted at tage hen med sine børn og børnebørn og fortælle dem om livet i en ikke altid så fjern fortid, hvor livet hjemme og på arbejdspladsen var meget anderledes.

Her er rige muligheder for at få en god snak med børnene - og selvfølgelig genopleve dele af sin egen barndom og ungdom.